Møde i Syddansk Musikpædagogisk Forum på SDMK Odense.
Deltagere: Anders Senderovitz, Jette Jokumsen, Bente Gliese, Jens Bloch, Annemette Juul Pedersen, Christina Holm Dahl, Jesper Dyhre Nielsen (referent)
Afbud: Morten Andersen, Birgitte Momme, Nicolas Kock, Rasmus Grams-Nielsen,
Procedure for afholdelse af valg af lærerrepræsentanter til Syddansk Musikpædagogisk Forum
- Rekrutteringsvideo er afspillet rundt på rådsmøder og sendes igen med opfordring til at stille op til valg
- Alle forummets fire kulturskolerepræsentanter er på valg i denne omgang
- Herefter udskiftes to medlemmer hvert andet år, så der foregår en rullende udskiftning
- Ansøgere opfordres til at skrive fire linjer om sig selv som en slags valgslogan
- Vi er et musikpædagogisk forum, men der er fokus på, at videndelingsdagens er for kulturskolerne
- Ved udskiftning er det væsentligt, at alle medlemmer har mulighed for at følge arbejdet med videndelingsdagen til dørs
- Kan fremtidige valg afholdes i forbindelse med selve videndelingsdagen?
- Deadline for opstilling: 20/11
- Valghandlingen afholdes som online afstemning med deadline 20/12, hvorefter resultatet offentliggøres
Fastsættelse af dato for Videndelingsdag januar 2026
- Hvornår: tirsdag d 6. Jan kl 9-16
- Hvor: Comwell Kolding
Drøftelse af hovedtema for Videndelingdag januar 2026
Følgende forslag til temaer blev drøftet:
- Arbejdsforhold i skolesamarbejder og -projekter: arbejdsvilkår og -miljø
- Perspektiver, muligheder og udfordringer
- Der kan være lokale forhold, der er knyttet til de enkelte skoler. Vil vi tabe en stor gruppe på gulvet?
- Glæden og begejstringen ved det, vi laver
- De gode eksempler på projekter og indsatser
- Tværfaglighed på tværs af kunstarterne i kulturskolerne
- Mentalitetsskreddet ifht. de nuværende generationer, forældreopbakning og involvering. Hvordan kan vi som institutioner arbejde med det?
- Turen fra tilmelding til opgivelse er meget kort. Det er lettere at give op i dag.
- Har vi musik- og kulturskolen, som vi kender, om 10 år? Næppe, men det havde vi heller ikke kunnet sige for 10 år tilbage.
- Det er en udfordring at levere (den efterhånden brede vifte af) kerneydelser
-
- Vi kan meget af det, samfundet efterspørger ift. fordybelse osv.
- Det kan vise sig svært at finde/skabe en succesfuld model, som kan genbruges i hele landet
- Der er store perspektiver i forandringerne, men vi skal have os selv med!
- Meget er blevet mere differentieret og bygget op om fællesskab og projekter (OBS! projekter skal ikke spænde ben for kontinuiteten)
- Hvad gør de andre aktører, som har succes? She Can Play, Strøm på børn etc.
- Vi skal mødes om glæde, fællesskab og rummelighed – men med udgangspunkt i kvalitet og høj faglighed
- Hvordan kan det vi brænder for, slå rod i børnene? Vi skal ikke glemme den instrumentale flamme og at mestre et instrument – i samarbejde med de andre institutioner
- Nogle kan gøre hvad som helst spændende, hvis de selv brænder for det. Ægthed og autencitet!
- Instrumentalnørderne fra en ældre generation er lige så vigtige som de visionære, omstillingsparate yngre
- Forældresamarbejdet (og forældreopdragelse) er essentielt
- Eksempler på forældrehold, som lærer at spille guitar sideløbende med eleverne – eller før
- Lan Yu Sørensen behandler emnet i bogen ”De uskrevne regler i muysikverdenen”
- Vi skal finde elevernes motivation – ikke vores motivation
- Kan man leve af at spille violin? Kan man leve uden?
Drøftelse: Hvordan kan musik- & kulturskolerne mere aktivt inddrages i SDMK studerendes pædagogiske studier – herunder praktikforløb
Drøftelserne afstedkom bl.a. følgende udsagn og opmærksomhedspunkter:
- Fra musikskolernes perspektiv ser man meget gerne egentlig praktik med vejleder/sparringspartner fra musikskolen – ikke blot observationspraktik
- Optimalt set bør praktik være en måneds forløb frem for enkeltstående begivenheder – af hensyn til både læring, kontinuitet og for ikke at forstyrre eleverne. Og Relationer bygges over tid
- Praktikkerne bør planlægges og udvikles i fællesskab mellem musikskole og konservatoriet
- Praktikken kan hjælpe med at forberede til hele arbejdsvirkeligheden, som kan overraske mange nyuddannede kandidater. Der er ofte ikke sammenhæng mellem forventninger og virkelighed på musikskolerne. Både ift. folkeskole, instrumental- og sammenspilspædagogik
- Det er ikke første gang forummet har haft samtalen, og det er et pågående arbejde fra SDMK’s side
- Konservatoriets traditionelle årshjul og struktur har været en udfordring – bl.a. i forhold til at skabe længere ugers hul i undervisningen
- Foruden det strukturelle, er det økonomiske aspekt ligeledes en udfordring
- Mange studerende og mange studieordninger gør individuel koordinering af enkelte praktikforløb yderst kompleks
- Husk praktikbank-ideen over praktikanthjælpere, der melder sig på banen.
- En praktikbank vil kunne kvalificere musikskolernes repræsentanter/feedbackpartnere
- Musikskolerne vil gerne prioritere tid, ressourcer, økonomi og sparring
- SDMK’s kvalitetssikringssystemet bliver nødt til at blive koblet på
- Lad os finde den størst mulige fællesnævner og få noget til at lykkes, vi alle synes, kunne være interessant og relevant
- Der skal skabes tættere sammenhæng mellem praktikere i musikskolen og de studerende
- Studerende skal sendes ud i de gode samarbejder, men opleve rigtige mennesker og situationer
- Kaninforløb er ikke garanti for ”autentiske” undervisningsforløb med “rigtige” børn
- Traditionen med at konservatoriestuderende underviser sine medstuderende er ved at blev afskaffet
- Husk også de lavpraktiske ting ift. logistik og selvstændighed
- Hvad med de ikke-dansktalende studerende?
Eventuelt
- Annemette Juul Pedersen har færdiggjort PUV-projektet ”Den teoretiske pædagogik og psykologis raison d’etre”:
https://www.sdmk.dk/om-sdmk/paedagogisk-udviklingsvirksomhed/den-teoretiske-paedagogik-og-psykologis-raison-detre - Et opfølgende projekt er under udarbejdelse
Kommende møder:
- 2/12 kl. 9-11 i Odeon
- CHD sender Doodle med henblik på 2025-møder