Til stede: Christian Bøtker (Kolding), Martin Gade (SDMK), Hanne Grønlund (Varde), Lars Konrad Mortensen (Nordfyn), Kirsten Nielsen (SDMK), Jytte Sørensen (Tønder), Maibrit Baagøe Schmidt (Odense), Jesper Dyhre Nielsen (SDMK)
Musik, helhed og sammenhæng
Orientering om projektet ”Musik, helhed og sammenhæng”, som tidligere har været drøftet.
Der er søgt midler til at starte projektet med et lokalt pilotprojekt i Esbjerg.
Musikalsk læring på tværs
Orientering og drøftelse af den kommende udgave af konferencen ’Musikalsk læring på tværs’ http://musikalsklaering.sdmk.dk/
Drøftelsen lå i forlængelse af tidligere møder, og følgende pointer og forslag blev bl.a. fremsat:
- Der er forskel på, hvor de forskellige musikskoler deltager år for år, og om de deltager
- Nogle musikskoler har selv aktiviteter samme dato
- Konservatorierne kan med fordel samarbejde i højere grad, f.eks. ved at lave genreopdelte konferencer
- Kan man vende idéen om og udbyde kurser lokalt?
- Der skal som altid være fokus på undervisernes behov
- Kan man tænke endnu mere i et nordisk perspektiv?
- Vigtigt at indholdet er evidensbaseret
- Det kunne være fantastisk med en hel intensiv uge i uge 1 – på landsplan!
- I forholdt til programlægningen er der lige så mange meninger, som der er lærere. Alle har deres egne behov – både fagligt og socialt.
- Konferencerne skal give mening for både konservatorierne og musikskolerne, og det er enf ælles opgave at finde en god form.
Musikfaget i uddannelse og undervisning
Orientering om rapporten Musikfaget i uddannelse og undervisning.
Praktik
Orientering om møde med SDMK og Varde/Nordfyn om længerevarende praktik. Der blev bl.a. berettet om følgende:
- Der er tale om et sammenhængende praktikforløb på minimum 3 uger
- De studerende skal opleve de mange facetter af musikskolevirket
- Der er tale om både observation og aktiv undervisning
- Der håndplukkes fem studerende fra hver lokation, som kobles med musikskolelærere, der er tilknyttet projektet
- Deltagerne mødes første gang på workshop/seminar, som en platform for fælles forventningsafstemning
Efteruddannelse ”ud af huset”
Kirsten Nielsen (SDMK) orienterede om inspirationskursus på Kolding Musikskole.
- Der er grundlæggende tale om Kirstens eksisterende efteruddannelseskursus i eksterne rammer og over en længere periode
- Forløbet er inddelt i aldersopdelte moduler
- Der har været positive tilbagemeldinger begge veje, og der er således basis for at udbyde og udvikle tilbuddet i fremtiden
Til orientering skal Margrethe Langer Bro (SDMK) ligeledes lave kursus til Ensemble MidtVest
Valgfag i samarbejde med musikskolen
Orientering ved Hanne Grønlund (Varde) om kursusdage omkring temaer i læreplanen samt selve eksamensdelen – målrettet såvel folkeskoleundervisere som musikskoleundervisere.
I Varde har man med succes udpeget en folkeskolekoordinator, som bl.a. arbejder med læseplan og eksamenselementer i musik som valgfag. Pt. har fjorten 9. klasseelever, som også går i musikskolen, musik som ekstra valgfag fredag eftermiddag
Der er ligeledes valgfagsklasser i andre kommuner, men ikke alle er nået lige langt. Det blev drøftet, om der er basis for at have en fælles konsulent for området på tværs af kommuneskel. Vardes folkeskolekoordinator blev nævnt i denne henseende.