Til stede: Edna Langeberg Rasmussen (Aabenraa Musikskole), Jytte Sørensen (Tønder Kulturskole), Hanne Grønlund (Varde Musik- og Billedskole), Martin Schack (Esbjerg Kulturskole), Lone Gislinge (SDMK), Kirsten Nielsen (SDMK), Jesper Dyhre Nielsen (SDMK)
- Kort velkomst og præsentationsrunde.
- Orientering fra Kirsten Nielsen om den nye klassiske uddannelse i Esbjerg med et større pædagogisk fokus.
- Rundbordssamtale, som bl.a. berørte følgende emner:
- Musikskolerne anno 2015
- Folkeskolereformen har gjort at folkeskolen, holddidaktik og klasserumsledelse fylder meget på musikskolerne.
- Samarbejdet med folkeskolerne er kommet godt i gang, og det er musikskolernes oplevelse, at folkeskolerne i høj grad ønsker at samarbejde.
- Når der skal ansættes nye musikskolelærere, ser musikskolerne i højere grad på, om ansøgerne også ønsker at involvere sig i folkeskoleundervisningen.
- Der er på flere folkeskoler indført obligatorisk instrumentalundervisning af udvalgte årgange.
- Det er væsentligt at gøre sig formålet med folkeskoleundervisningen klart. Ønsker man at fokusere på de instrumentale færdigheder eller den almene dannelse?
- Musikskole- og folkeskolelærere udgør på mange skoler teams i musikundervisningen, som opleves gensidigt berigende for begge parter.
- Den nye overenskomst på musikskoleområdet betyder bl.a. at der i 2016 indføres en ny arbejdstidsmodel. http://www.dmf.dk/loenogansaettelse/overenskomster/ovkmusikskoler2015/
- Musikskolerne anno 2015
- Konservatoriet
- Der blev ytret ønske om, at der er en overordnet ansvarlig for pædagogikken på SDMK, som man kan rette henvendelse til i forbindelse med idéer til f.eks. samarbejdsprojekter.
- Det ses gerne, at den pædagogiske praktik udvides, og at de studerende i løbet af uddannelsen har en større tilknytning til ”den virkelige verden” end det traditionelt har været tilfældet.
- Det ses gerne, at SDMK fortsat indbyder musikskolerne til relevante masterclasses og workshops, som det var tilfældet med Paul Harris-masterclassen tidligere på året.
- Det ses gerne, at der er et tilsvarende højt fokus på pædagogikken på både de rytmiske og klassiske uddannelser.
- Musikpædagogisk konference d. 20. november
- Det er væsentligt, at der ikke blot bliver tale om en ekstra pædagogisk dag, som i forvejen afholdes på musikskolerne.
- Det kan overvejes at programlægge parallelle præsentationer eller temaer, så man som deltager kan vælge det, man finder mest relevant.
- Forslag til indhold:
- Videndeling
- Hands-on præsentationer/workshops
- Fastholdelse af musikskoleelever i den ”kritiske” alder. Martin Schack henviste i denne forbindelse til et fastholdelsesprojekt, som Niels Linneberg er i gang med og det omfattende statistiske materiale, han har samlet gennem årene.
- Charanga (charanga.com / Madeleine)
- Resonaari (http://www.resonaari.fi/resonaari)
- Klasserumsledelse (evt. Marianne Tolstrup)