13. september 2022

Af /

Møde i Syddansk Musikpædagogisk Forum.

Den 13. september 2022

Til stede: Morten Andersen (Middelfart), Anders Senderovitz (Assens), Martin Gade (SDMK), Annemette Juul Pedersen (SDMK), Jette Jochumsen (Middelfart/Kolding, SDMK), Bente Gliese (Svendborg), Nicolas Kock (Esbjerg, SDMK) – deltog i anden del af mødet, Anders Richard Pedersen (Nyborg) -stedfortræder for Jens Bloch

Afbud: Birgitte Momme, Jens Bloch (Anders Nyborg var stedfortræder), Rasmus Gram Nielsen

Velkomst

Præsentation af Annemette Juul Pedersen, som afløser Anders Møller i Forummet.

Aftagerundersøgelse vedr. det pædagogiske arbejdsmarked (MG)

SDMK gennemfører på vegne af de fire musikkonservatorier en aftagerundersøgelse vedr. det pædagogisk arbejdsmarked i 2022 (musik- og kulturskoler), og forummet bedes komme med input til spørgerammen, så vi sikrer relevante data.

Martin Gade gav indledningsvist et oprids af undersøgelsens historik og ramme. Herunder:

  • Undersøgelsen er en del af konservatoriernes kvalitetssikring og fungerer som styringsredskab for konservatorierne i forbindelse med den fortsatte udvikling
  • Seneste undersøgelse er fra 2016
  • Den skal give et billede af, hvordan aftagermiljøerne oplever kandidater fra de danske konservatorier, når de indtræder på arbejdsmarkedet
  • Respondenterne er afgrænset til ledere på landets musik- og kulturskoler – dvs. de 98 medlemmer af DMK og ikke f.eks. efterskoler, højskoler, private undervisningstilbud etc.
  • SDMK er ansvarlig for gennemførelsen af undersøgelsen på vegne af de fire danske musikkonservatorier
  • Resultatet af den nye undersøgelse vil blive holdt op imod resultatet af undersøgelsen fra 2016, som konkluderede en generel tilfredshed med dimittendernes niveau, men som efterspurgte større kompetencer inden for projektarbejde og undervisning af større grupper

Den efterfølgende drøftelser resulterede bl.a. i følgende pointer og udsagn:

  • Der er forskel på, hvordan musikskolelederne og alumnerne selv ser deres kompetencer. Martin Gade bemærkede, at de studerendes egne betragtninger bliver klarlagt i dimittendundersøgelsen, som gennemføres blandt tidligere studerende
  • De konservatorieuddannede har et højt instrumentalfagligt niveau, men har ikke muligheder for at udbygge deres pædagogiske kompetencer, før de rammer arbejdsmarkedet. For at tilgodese dette er der på visse musikskoler blevet iværksat følordninger, hvor interesserede instrumentalister følger mere erfarne kollegaer i en periode. Initiativet opfattes som en investering for musikskolerne i erkendelse af, at kandidater på 25 år ikke kan det hele.
  • Læring i klasserumsledelse er for tidligt på konservatoriet.
  • Undervisningsopgaven er blevet mere kompleks, og man kan ikke forventes at kunne alt, så snart man bliver ansat. Kompetencerne skal udvikles som en del af arbejdet
  • Generationen inden klasserumsledelse har tillært sig kompetencer i klasserumsledelse gennem arbejdslivet – i samarbejde med folkeskolelærerne
  • I forholdt til folkeskolesamarbejdet er en forventningsafstemning mellem parterne vigtigt. Er lederne bevidste om, hvad der bliver givet fra folkeskolens side – opbakning, kompetencer etc.?
  • Kollegial sparring og mulighed for at følge hinandens undervisning er alfa omega
  • Der er stor forskel på at instruere medstuderende på konservatoriet og ramme en regnvåd torsdag i musikskolen
  • Vi ser nyuddannede gå ned med stress efter et år
  • Det er ikke så rosenrødt, og der er sket et kæmpe skred de sidste mange år
  • Det er vigtigt at blive undervist af nogen, der VED hvad der foregår i musikskolen – ikke hvad de TROR…
  • Jorden skal gødes tidligt for at det er fedt at undervise
  • Hvordan får vi større svarprocent? En svarprocent på 75 er en svaghed. Kan medlemmerne være med til at bære alvoren videre?
  • Ifølge opfølgningen på Frede V. Nielsens statusrapport er der tale om et A- og et B-hold i dansk musikliv. Nogle er heldige og kommer i gode musikmiljøer på folkeskolerne, men langt de fleste gør ikke
  • Der uddannes meget få nye pædagoger og folkeskolelærer med speciale i musik, og næsten ingen vælger A og B niveau i gymnasiet. Musikskolerne har derfor en kæmpe opgave med at efteruddanne folkeskolelærere i musikskoleregi.
  • Der mangler kvalificerede kræfter til at varetage den helt grundlæggende musikuddannelse

Forslag til spørgerammen:

  • Hvordan vil I vurdere kandidaterne, når de har været ansat i 5 år?
  • Det er vigtigt at undersøgelsen differentierer mellem holdundervisning i kulturskoleregi og i folkeskoleregi. Der kan ofte være tale om samme størrelse hold, men med helt forskellige vilkår.
  • Ifølge undersøgelsen fra 2016 vægter lederne ikke pædagogisk udviklingsarbejde højt, når der ansættes. Men det er vigtigt for at bevare gejsten og derfor et relevant punkt at spørge ind til
  • Kan lærerne inddrages i undersøgelsen? Hvordan føler de sig klædt på? Hvad skal der mere til?
  • Kan undersøgelsen levere input til konservatorierne om, hvordan et efteruddannnelsesforløb kan skrues sammen?
  • Det bør tænkes ind i spørgerammen, at undersøgelserne skal være sammenlignelige
  • Det kan være relevant at spørge ind til det oplevede engagement fra folkeskolerne (det blev her bemærket, at undersøgelsen konkret beskæftiger sig med dimittendernes kompetencer)
  • Der bør rettes henvendelse til DMK/ Lotte Trangbæk ift. input og opbakning mhp. større svarprocent.

Praktik

Længerevarende praktikophold (MA, MG)

Status på SDMK’s arbejde på at implementere længerevarende praktikophold, som kan indskrives i studieordningerne. (jf. referat fra sidste møde)

Praktikbank (RN, AS) Hvordan står det til med de, på det konstituerende møde, igangsatte underudvalg: f.eks. Praktikbank?

OBS! Birgitte og Nicolas Kock var desværre ikke til stede under punktet.

Drøftelserne afstedkom bl.a. følgende pointer og udsagn:

Praktik:

  • Der er pt. ikke regulær praktik i form af længerevarende besøg på musikpædagogiske arbejdspladser i curriculum på SDMK – pånær MPU-uddannelsen
  • Kan de øvrige uddannelser også have praktikken som omdrejningspunkt (som det er tilfældet på MPU)?
  • Evnen til at reflektere over egen og andres praksis er et meget vigtigt produkt af praktikforløb
  • Nogle undervisere tilbyder altid studerende at komme med til undervisning, men kan det skrives ind i studieordningen?
  • Samarbejdsprojekter med Varde og Nordfyn er indtil videre ekstracurriculære tilbud
  • Det er vigtigt, at den studerende også møder musikskoleledere og undervisere mhp. at få hele billedet af musikskolevirkeligheden
  • En del af læringsmålene er etablering af musikpædagogiske netværk til gensidig gavn
  • Det er super vigtigt at have den rigtige mentor. Som højere læreanstalt skal vi sikre, at den konkrete musikskolelærer er klædt på til at være mentor
  • I eksempelvis Varde er der ofte tale om SDMK-uddannede mentorer. Det er derfor ikke tilfældigt, at netop Varde er samarbejdspartner, da vi har et unikt indblik i kompetencerne
  • Det er også vigtigt at se hverdag og “drift”. Musikskolerne tænker gerne med og forholder sig kritisk i forhold til hvem der matcher den studerende.
  • Et indblik i administrationens arbejde er også relevant
  • SDMK arbejder med erfaringerne fra Varde og Nordfyn mhp. at finde den rigtige måde at gribe området an på i praksis. Er en praktikbank eller partnerskaber f.eks. løsningen?
  • Hvordan kan vi kigge ud over Varde og Nordfyn og udbygge praktikforløbene
  • Det er vigtigt, at de involverede i partnerskaberne bidrager både økonomisk og praktisk
  • Det er vigtigt at SDMK’s praktikvejledere også deltager ude i marken.
  • Hellere et længerevarende forløb med få lektioner pr. uge frem for et komprimeret forløb på få uger
  • ”Man modnes til at ville undervise!”

Praktikbank:

  • De deltagende lærere skal også være aktivt deltagende i forhold til at reflektere og sparre med den studerende – det er ikke nok for den studerende blot at observere
  • En praktikbank kan give et team af frivillige, engagerede og begejstrede mentorer. Både i forbindelse med undervisning og evaluering
  • Før vi kan komme i gang med praktikbank-projektet, er det nødvendigt at bevidstgøre og konkretisere præmisserne for bl.a. den pædagogiske indsats, evaluering, økonomi osv.
  • Emnet tages med på kommende musikskoleledermøde.

Evaluering af videndelingdag 2022

RMSK foreslår afholdelse af næste videndelingsdag den 4. januar 2024 på Comwell Kolding. Muligt tema: National trivselsmåling ”Hvordan takler man at navigere i de unge, der omtales i den nationale trivselsmåling”.

Bilag: evaluering af videndelingsdag 2022

Musikskolelederne har besluttet ikke at afholde en fælles videndelingsdag i 2023.

Evalueringen af seneste videndelingsdag er kun behandlet lokalt og behandles på lederseminar ultimo september.

Ved drøftelse af evalueringen blev følgende fremhævet:

  • Efterspørgsel på det praktiske bør imødekommes
  • Andre fag end musik skal tilgodeses
  • Faggruppelederne skal klædes bedre på, og der skal forventningsafstemmes bedre
  • Det fungerer ikke med mere end en gruppe i et lokale
  • Evalueringen indeholder gode forslag til kommende oplægsholdere
  • Der skal være god tid til at diskutere emnerne
  • Der manglede en sammenspilsfaggruppe

Forslag/spørgsmål:

  • Kan man dropppe keynoten og gå mere i dybden med nogle ting?
  • Et program kan nemt blive for fluffy, hvis man prøver at tilgodese alle…
  • Det er blevet stort! For stort? Både i forhold til det overordnede arrangement og faggrupperne
  • Det er stadig et pilotprojekt at lave det fælles. Giver det mening? Eller er det bedre med ”den fynske model” hvert år? (Bemækning: Hvert andet år er rigtig fint)
  • Deltagertallet giver udfordringer, men det er et af de vigtigste punkter at være sammen med instrumentkollegaer
  • Forslag: Workshops i forbindelse med faggruppen. 1,5 times instrumentsnak + 2 timers praktisk workshop
  • Det er uhensigtsmæssigt at skulle diskutere keynoten, når man ikke kender hinanden – og hellere vil snakke praksisnære ting
  • Der er så mange fede folk i vores egne musikskoler, men der er også behov for at kombinere med input udefra – evt. bare musikskolelærere fra en anden region
  • Bør arbejdsgruppen snævres ind til 3-4 stykker istedet for hele SDMPF? (Bemærkning: At snævre gruppen ind giver færre nuancer)
  • Er det vigtigste for en faggruppeleder at kunne spille? Eller er det andre kompetencer?
  • Kan vi inddrage kollegaerne i højere grad? Spørge dem i god tid? Forundersøgelse?
    • Januar på fyn bliver med forudgående ønskeliste
  • Samme spørgsmål kan ikke bruges til alle faggrupper. Indskoling er ikke det samme som teenageinstrumentalister
  • Hvor giver det mest mening at samarbejde? Sjældent på begynderniveau.
  • Bør fagsnakken ligge i et andet forum, så vi kan koncentrere os om praktiske workshops
  • På baggrund af succesen på Fyn: Lærere, der kender hinanden, giver gode synergier.
  • Forslag: Relevante Workshops frem for instrumentspecifikke faggrupper.
  • Forslag til tema: De unges trivsel
    • Musikskoledeltagelse = øget trivsel. Der sker noget, når man spiller sammen og synger sammen
    • Hvordan gør vi det praksisnært
    • Erfaringsdeling: Hvad gør vi lavpraktisk, som virker?
    • Der blev berettet om et elev-advisory board, som er vanvittigt spændende… Der er så meget, vi som voksne ikke ser. Vi må ikke overse, at lærerne behandler nogle meget komplicerede situationer og unge mennesker
    • Er vi f.eks. klædt på til at møde angstanfald etc. ?

Status på SMF’s virke siden stiftelsen

Spørgsmål fra RN, AS:

Hvornår afholdes der valg til Musikpædagogisk Forum? Er det rullende valg eller alle på valg på en gang?

Hvordan inddrager vi vores musikskolekollegers viden og spørgsmål/idéer til Musikpædagogisk Forum bedst muligt? Og hvordan kan vi gøre det sammen med de forskellige konservatorielærere?

Er det nuværende antal årlige møder overhovedet nok til at nå de mål Musikpædagogisk Forum har? Og er de mål defineret? (Vi, som afsendere er lidt bekymrede for, at vi, med det nuværende årlige antal møder, udelukkende når at planlægge videndelingsdag og ikke kommer ned i de vigtige snakke om pædagogisk samarbejde.)

Pointer fra drøftelserne af emnet:

  • “Vi er et Kredsløb hvor vi er hinandens forudsætninger”
  • Medlemmerne er med på et mandat, og har ansvar for at inddrage baglandet. Det er en betroet opgave og et repræsentativt demokrati.
  • Alle musikskoler er ikke repræsenteret, så nogle “baglande” kommer ikke til orde
  • Arbejdet og samtalerne er spændende og givende. Kan der afholdes jævnligere møder, eller kan der veksles mellem fysiske mmøder suppleret med online møder f.eks. med udgangspunkt i konkrete projekter.?
  • Med to møder bliver det ikke til meget mere en videndelingsdagen
  • Økonomi: Udvalget har ikke egen økonomi og blive ikke projektejer på et projekt. Samarbejdet kan til gengæld fremhæves i forbindelse med fundraising og andet projektarbejde
  • Meget er sprunget ud af de snakke, der er i forummet. F.eks. akkreditering, som giver input til udvikling. Forummet og samtalen er vigtig for konservatoriet
  • Det vil være fantastisk, hvis udvalget kan stå bag nye projekter og milepæle
  • Forummet kan også bruges til at drøfte lokale tiltag og store linjer som f.eks. unges trivsel.
  • Punkt på næste møde: Orientering om musikskolelørdage v/ Anders Richard
  • Fremtidigt punkt: Rekruttering på hhv. SDMK og musikskoler
    • MGK træf, lørdagsskole, gratis prøvetime etc.
    • Den klassiske fødekæde!
    • Er dét et projekt? Sætte spot på den klassiske fødekæde og klasseundervisning etc.
    • Skole- og harmoniorkestre etc.
    • Hvordan skaber vi lysten i fødekæden, så orkestrene ikke dør ud?
    • Hvordan kan vi skabe nye rammer om musik, som peger ind i strømninger og ungdommen nu til dags?
    • Hvad er orkestrenes ansvar for fødekæden?
    • Vi uddanner også til at lytte og være publikum. Ikke bare musikere
    • Fælles ansvar: God reklame for det vi laver. Pust hele tiden til ilden og fortæl!!!!
    • Instrumental indskoling. Hvordan få vi børn og unge igang med at spille?
    • Er det en høring værd mhp. at samle input og anbefalinger?
    • Præsentation af spændende eksempler. Eksempelvis Phil Good orkester
    • Overgang fra indskoling til instrumental… Har vi alderssvarende tilbud?

Syddansk Musikpædagogisk Forum står over for genvalg af medlemmerne. Der var enighed om vigtigheden af, at alle ikke udskiftes på én gang, så der bevares viden og sikres kontinuitet.

Alle medlemmer vil i princippet gerne fortsætte, og det blev besluttet, at musikskolelederne formidler dette i forbindelse med årets valg/genvalg.

Referent: Jesper Dyhre Nielsen