Møde på SDMK, Esbjerg, d. 4. december 2018

Til stede: Christian Bøtker (Kolding), Martin Gade (SDMK), Hanne Grønlund (Varde), Charlotte Mejlbjerg (Assens, SDMK), Lars Konrad Mortensen (Nordfyn), Anders Møller (SDMK), Jesper Dyhre Nielsen (SDMK), Kirsten Nielsen (SDMK), David Efraim Poulsen (Odense), Edna Rasmussen (Aabenraa) Jesper Rützov Rosenkilde (Svendborg), Jytte Sørensen (Tønder), Lizette Brink Thomsen (Kolding).

Velkomst ved Martin Gade

Dagens dagsorden er lavet af forummets arbejdsgruppe, som foruden Martin Gade tæller David Efraim Poulsen og Anders Møller.

SDMK har netop overstået årets ansøgningsrunde, som har resulteret i det bedste ansøgertal i nyere tid. Eneste uddannelse, som ikke har opnået bedre søgning end tidligere er den pædagogiske ”brobyggeruddannelse”. Der blev i denne forbindelse efterspurgt input fra musikskolerne til, hvordan SDMK kan styrke rekrutteringen på dette område.

Efteruddannelse

Martin Gade præsenterede SDMK’s katalog over efteruddannelseskurser. Kurserne udbydes for at efterkomme arbejdsmarkedets behov for at musikpædagoger kan videreuddanne sig og tilegne sig ny viden.

Inden for det pædagogiske felt fremhævede Martin specielt følgende kurser.

  • Boost! Et nyudviklet hands on-kursus med fokus på sammenspil med større grupper. Undervisere: Anders Møller og Kirsten Juul Seidenfaden.
  • Klasseledelse. Underviser: Birgitte Momme
  • Inspirationskursus for alle, der ønsker at få fornyet inspiration til holdundervisning/klasseledelse i musik- og folkeskoler. Underviser: Kirsten Nielsen

Uddannelserne har ansøgningsfrist ultimo januar og markedsføres pt. via de sociale medier. Herudover er konferencen den 3. januar et springbræt til at dele budskabet.

Den efterfølgende drøftelse af SDMK’s online kursusformidling afstedkom bl.a. følgende forslag og ønsker:

  • Tematisk præsentation på sdmk.dk – evt. med inspiration fra Norges Musikkhøgskole (https://nmh.no/)
  • Kurser målrettet specifikke faggrupper frem for et generelt sigte
  • Mere offensiv og direkte markedsføring over for musikskolerne
  • Bedre timing i forhold til at understøtte musikskolernes langtidsplanlægning

Efteruddannelse har generelt høj prioritering på musikskolerne, men er et komplekst område med mange vinkler.

Af udfordringer blev bl.a. nævnt:

  • Efteruddannelse skal planlægges i så god tid, at det kan indgå i den generelle planlægning af det kommende års undervisning.
  • Der er blandt musikundervisere ikke tradition for efteruddannelse. Udgangspunktet i mesterlæren gør at der ofte bliver ”undervise ud fra lærerens personlighed”
  • Det kan være svært at vikardække ved længerevarende kurser – specielt hvis alle undervisningsgange ligger samme ugedage
  • Økonomisk dækker efteruddannelsen både gebyret, men også timeløn, arbejdstid og kørsel indgår i regnestykket
  • Logistik forbundet med at skulle rejse til SDMK for undervisningen
  • Det kan ikke længere forventes, at musikskolelærere efteruddanner sig blot af interesse
  • Det er ikke altid muligt at se behovet for efteruddannelse “i tide” i forhold til den optimal planlægning

Musikskolerne formulerede bl.a. følgende ønsker og/eller idéer til SDMK’s efteruddannelsestilbud:

  • At efteruddannelseskataloget i højere grad tilrettelægges i samarbejde med musikskolerne ud fra de aktuelle behov
  • Mulighed for lokale efteruddannelsestilbud, hvor undervisningen foregår på musikskolerne frem for på konservatoriet. Evt. i forbindelse med personalearrangementer
  • Mulighed for at benytte konservatoriets undervisere som rådgivere, konsulenter etc. lokalt på musikskolerne

Øvrige drøftelser:

  • Det er vigtigt, at musikskolelederne identificerer, hvilke kompetencer der er behov for på musikskolerne og efteruddanner ud fra dette perspektiv
  • Der findes vigtige kompetencer og best practices i musikskolernes egne rækker. Disse kunne danne udgangspunkt for videndelingsteams
  • Bredden og spændvidden på en musikskole er meget stor. Specielt for mindre musikskoler kan det være fordelagtigt at samarbejde om efter/videreuddannelse. Dette kunne danne basis for en koordineret tilmelding fra flere musikskoler
  • Den nye overenskomst på musikskoleområdet giver nye muligheder i forhold til planlægningen
  • Efteruddannelsesudbuddet bør bygge på gensidig dialog, hvor SDMK på den ene side afsøger behovet, men hvor musikskolerne også aktivt indgiver ønsker og idéer

Praktik:

Med udgangspunkt i en diskussion om praktikforløb i musikskolerne blev det foreslået, at konservatoriets studerende i højere grad klædes på til virkeligheden som ansat og kollega med krav til at indgå i teams.

SDMK arbejder pt. med muligheden for at implementere længerevarende praktikophold i uddannelserne – denne indsats udspringer direkte af arbejdet i Syddansk Musikpædagogisk Forum. Praktikophold giver endvidere god mening i forhold til at udvikle de studerendes netværk. Ifølge løbende dimettendundersøgelser er netværk et væsentligt parameter i forhold til at komme i arbejde.

Forskning

Martin Gade gav en kort status på SDKM’s PUV-projekt under ledelse af Finn Holst. Projektet, som bl.a. har en forskningsvinkel, er beskrevet og der afventes svar fra en række ansøgte fonde.

Martin berettede, at konservatorierne ikke bedriver traditionel forskning, men at vidensgrundlaget kommer fra pædagogisk og kunstnerisk praksis.

De kunstneriske uddannelsers svar på forskning er Kunstnerisk Udviklingsvirksomhed (KUV) og Pædagogisk Udviklingsvirksomhed (PUV). KUV- og PUV-projekterne udvikles af undervisere, men SDMK har som krav, at de studerende skal involveres aktivt.

Bachelor- og kandidatuddannelserne benævnes – som i universitetsverdenen – som hhv. 1st og 2nd cycle, men konservatoriernes solistuddannelser er ikke akkrediteret som 3rd cycle, hvorfor der eksempelvis ikke uddannes på Ph.d-niveau. Decideret forskning skal derfor foregå i samarbejde med eksempelvis universiteter og professionshøjskoler. Aktuelt arbejder lektor Margrethe Langer Bro på en Ph.d. i samarbejde med SDU.

På trods af konservatoriebekendtgørelsens pasus om at “musikkonservatorierne kan, hvor det er muligt, bedrive forskning…” har der aldrig været bedrevet reel selvstændig forskning på et dansk konservatorium.

SDMK arbejder konkret med en idé om at implementere en decideret lektoruddannelse, hvor institutionens adjunkter videreuddannes til lektorer. Denne uddannelse vil have et obligatorisk KUV/PUV-output. Vi har alle en interesse og en forpligtelse, men konservatoriet er en kunstnerisk og ikke en akademisk institution. SDMK må ganske enkelt ikke bruge bevillingen på forskning.

Den efterfølgende diskussion bar præg af et generelt ønske om at arbejde evidensbaseret med musikområdet. Musikskolerne arbejder tæt sammen med folkeskolerne, som i vid udstrækning arbejder med forskningsbaseret evidens, og der var på mødet et udtalt ønske om på samme måde at kunne underbygge den musikpædagogiske indsats og indgå i gensidige forskningsbaserede samarbejder.

Martin konkluderede efterfølgende, at signalerne fra mødet bør finde vej til SDMK’s aftagerpanel (som har Hanne Grønlund som formand) som basis for en videre diskussion.

Følgende pointer for evidensbaseret forskning på konservatoriet er hentet fra diskussionen:

  • Konservatoriet er den fineste musikuddannelse, og bør derfor også kunne bedrive forskning på linje med universiterne
  • De studerende bør blive bekendt med forskningsbaseret arbejde gennem deres uddannelse – for derefter at tage deres viden med ud i musikskolerne
  • Vi har brug for et fælles vidensgrundlag, så vi ikke opfinder hver vores dybe tallerken
  • Vi har brug for tung, forskningsbaseret evidens som viser værdien af det vi gør
  • Vi har svært ved at indgå i partnerskaber uden forskningsbaseret evidens
  • Vi bør gøre op med ”afdelingen for tips og tricks”
  • Konservatorierne skyder sig selv i foden ved at vedtage, at de ikke kan bedrive forskning, når de ifølge bekendtgørelsen har mulighed for det. Ellers går musikskolerne andre steder hen
  • Evidensbaseret forskning har den store force, at det kan legitimere og underbygge

Følgende pointer mod evidensbaseret forskning på konservatoriet er hentet fra diskussionen:

  • Vi har en opgave som vagthunde/brølere i forhold til at skubbe på en musikpædagogisk dagsorden, men vi skal have universiteterne til at stå for forskningen
  • Det er svært og omfattende at lave en Ph.d. uden en institution i ryggen, og der stilles strenge krav til formalia
  • Konservatoriets undervisere er ikke uddannet til at bedrive forskning – men vil gerne komme bedre ud med resultaterne
  • Vi kan sagtens undersøge, blive klogere og konkludere, men evidensbaseret forskning skal vi ikke ud i
  • Mesterlæretraditionen og erfaringsbaseret undervisning er en vigtig del af den musikpædagogiske verden.
  • Det er mere interessant at få ting til at virke her og nu. F.eks. I forbindelse med mulighederne i den åbne skole

Følgende ønsker, forslag og betragtninger er hentet fra diskussionen:

  • Kan konservatorierne ikke tage teten i forhold til at iværksætte forskningsprojekter?
  • Konservatorierne bør ansætte akademiske forskningsmedarbejdere
  • SDMK bør råbe højere op om at vi sætter musikpædagogikken på dagsordenen i (stort set) alle uddannelser
  • SDMK bør efterspørge musikpædagogisk forskning hos de institutioner, som kan bedrive den
  • SDMK bør sikre, at KUV-/PUV-resultater når ud til de øvrige uddannelser
  • Mesterlærekulturen har aldrig arbejdet med forståelsen af egen forskning. Det er fra lærer til lærer og afdelingen for tips og tricks.
  • Konservatorierne og musikskolerne bør sammen efterspørge forskning på området – skulder ved skulder
  • Der er masser af viden derude, og KUV og PUV handler bl.a. om at være nysgerrig på sin egen praksis og formidle sine erfaringer
  • Det kunne være interessant at invitere ”en udefra” til at folde diskussionen ud i forbindelse med fremtidige drøftelser

Rammeaftale

Martin Gade informerede om konservatoriets kommende 4-årige rammeaftale, herunder:

  • Aftalen indeholder markante musikpædagogiske aftryk. Bl.a. på baggrund af Hanne Grønlunds indsats i aftagerpanelet
  • Rammeaftalen indeholder mange fælles mål for de kunstneriske uddannelser og dikterer en række konkrete samarbejdsområder institutionerne imellem. Der er derfor mange punkter SDMK ikke har haft indflydelse på
  • SDMK er udpeget som tovholder for en fælles indsats for at styrke de kunstneriske uddannelsesinstitutioner rolle som kulturinstitutioner. Dette er bl.a. på grund af SDMK’s høje aktivitetsniveau på området, som også kan handle om formidling og musikpædagogik

Martin rundsender den endelige rammeaftale, når denne er godkendt.

Videndeling

Martin Gade orienterede indledningsvist om konferencen ’Musialsk læring på Tværs’, som afholdes den 3. januar på Tobakken i Esbjerg. Der er tilmeldt 160 deltagere, og modsat konferencen i 2018 løber 2019-udgaven kun over én dag – bl.a. pga. øvrige arrangementer samme uge. Programmets fokus på den åbne skole er præget af, at konferencen arrangeres i samarbejde med UC SYD.

Der blev udtrykt ønske om et knapt så stort fokus på forskole og folkeskoler og noteret, at vi ikke må glemme musikskolernes ”kernefaglighed”, som er grundlaget for, at man også kan alt det andet. Martin pointerede, at SDMK er meget åbne for input i forbindelse med planlægningen af kommende konferencer, som ikke nødvendigvis skal have samme overordnede tema.

Det blev til mødet tilkendegivet, at musikskolerne stadig prioriterer uge 1 til kompetenceudvikling.

Ny struktur for musikskolesammenslutningerne

Edna Rasmussen orienterede om en nylig fusion af DMKL og DAMUSA.

Der udpeges ny bestyrelse for den nye fællesorganisation d. 1. marts, som kommer til at repræsentere både brugere og ledere.

De kommende 5 hovedlokalområder i hver region skal hver have 2 repræsentanter, hvoraf 1 skal være musikskoleleder. I Region Syddanmark ønsker man en bruger til at udfylde den anden plads.

Den fremtidige struktur betyder bl.a. også, at SDMK fremover kun skal have én indgang til musikskolerne.

Næste møde: 7. maj 2019 på SDMK, Odense

Referent: Jesper Dyhre Nielsen